AMWatch

Kendte investorer lægger trecifret millioninvestering i e-sportsselskab

En investorkreds med Unity-stifter i spidsen satser et trecifret millionbeløb og investerer i et dansk esportsselskab med millionminus på bundlinjen. Selskabet venter selv at kunne præsentere sorte tal om tre år.

Esportsholdet Astralis vinder turnering i Polen. Nu vil ejeren bag holdet gå globalt.

E-sportsselskabet Rfrsh modtager en investering på 200 mio. kr. fra en investorkreds med blandt andet stifteren af teknologi- og gamingselskabet Unity, David Helgason, i front.

Det skriver Børsen.

Rfrsh ejer de to e-sportshold Astralis og Heroic, hvor førstnævnte netop har vundet turneringen ECS Season 5 Finals i London og en førstepræmie på 1,6 mio. kr. Herudover ejer Rfrsh også Blast Pro Series, som senest stod bag en e-sportsturnering i Royal Arena i København med 12.500 tislkuere og millioner af seere online. Og den nye investering skal især gå til at udbrede Blast Pro Series-konceptet globalt, hvilket David Helgason har store forventninger til.

"Ingenting vokser evigt, men der bliver en lang årrække nu, hvor e-sport virkelig får en højvækstperiode. E-sport kommer til at spille en vigtig rolle i mediebilledet, og det, tror jeg, at Rfrsh er utroligt klar til at tage del i," siger David Helgason til Børsen.

Målet er at afholde otte Blast Pro Series-events i forskellige storbyer rundt om i verden i 2019. Det endnu ikke udsendte regnskab for 2017 viser ifølge Børsens oplysninger et minus på 27 mio. Stifteren bag Rfrsh, Nikolaj Nyholm, venter, at selskabet begynder at tjene penge om tre år.

More from AMWatch

Savills IM working hard on first Nordic residential investment

The global property investor has plans to expand its growing portfolio in Denmark with a new asset class, residential real estate, "very soon," says Head of Nordics Peter Broström. The manager still believes in the office and retail sectors, despite the pandemic and rising inflation.

Latest news

Jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Latest news from EnergyWatch

Latest news from ShippingWatch