AMWatch

Lundbeckfonden holder på britisk selskab efter børsnotering

Trods muligheden for en stor gevinst efter syv års ventetid har Lundbeckfonden ingen aktuelle planer om at sælge ud af ejerandelen i britiske Acacia Pharma, der tidligere på måneden gik på børsen.

Photo: /ritzau/AP/Kin Cheung

Knap syv år som investor i britiske Acacia Pharma kulminerede for Lundbeckfonden tidligere på måneden, da biotekselskabet debuterede på den pan-europæiske Euronext-børs.

Her rejste selskabet knap 300 mio. kr. til den videre udvikling og kommercialisering af lægemiddelkandidaten Baremsis, der efter fire pivotale fase 3-forsøg ifølge selskabet har vist sig som en effektiv behandling af kvalme og opkastninger efter operationer.

Lundbeckfonden blev i 2011 medejer af Acacia, da man deltog i serie a-finanseringen af selskabet, der rejste sammenlagt 10 mio. britiske pund, og selvom fonden allerede har vist sig som en tålmodig investor, har den fortsat mod på at vente, fortæller Johan Kördel, seniorpartner i Lundbeckfonden og fondens repræsentant i Acacia-bestyrelsen.

"Som for alle biotekinvesteringer vil vi på et eller andet tidspunkt sælge ud af en del eller hele ejerskabet, så kapitalen herfra kan investeres i nye biotekselskaber. Men vi har ikke nogen fast tidshorisont og arbejder generelt langsigtet. Så lige nu har vi ingen planer om exit fra Acacia," siger han til MedWatch.

Lundbeckfonden er dog ikke den eneste danske venturefond, der har set muligheder i det britiske selskab. Således fulgte Novo Holdings i 2013 trop og førte an i en serie b-finanseringsrunde, der indbragte 15 mio. pund.

Forud for børsnoteringen ejer Lundbeckfonden og Novo Holdings således henholdsvis 27,4 og 16,4 pct. af selskabet, hvilket til noteringskursen 3,60 euro værdisatte Lundbeckfondens ejerandel til 295 mio. kr., mens Novo Holdings andel havde en værdi af 176 mio. kr.

Acacia Pharma indledte i de første handler efter noteringen sin tilværelse som børsnoteret selskab i kurs 3,8, men er siden faldet tilbage og lukkede tirsdag i kurs 3,5 - 2,7 pct. under noteringskursen.

More from AMWatch

Norway has the fastest growing investment fund market in Europe

So far in 2021, Norway has experienced massive inflows to its investment fund markets, beating former records. The pandemic and different government initiatives have resulted in an increased savings rate. Data also show that market shares are shifting among Norwegian fund managers.

Latest news

Jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Latest news from EnergyWatch

Latest news from ShippingWatch